
1) Hvad indebærer property management, som også kaldes ejendomsadministration?
Det primære formål med at hyre en såkaldt property manager eller et property managementfirma er at beskytte dit hjem eller din investeringsejendom. Når du har en person til at holde øje med din bolig og jævnligt tjekke den indvendigt og udvendigt, øger du sandsynligheden for at:
- Undgå indbrud
- Undgå besættere, der bryder ind og overtager din bolig uden at ville forlade den
- Undgå skader på din bolig
- Opdage eventuelle problemer i god tid, så de kan repareres inden det er for sent
- Sikre, at lejere overholder aftaler (om indtjekning og udtjekning, betaling af husleje og efterlader boligen i god stand)
Hvis du f.eks. har købt en ejendom på Costa del Sol i Sydspanien skal lejligheden eller huset vedligeholdes og holdes øje med løbende for at sikre, at alt er som det skal være.
En property manager eller ejendomsadministrator fungerer som en lokal ekspert på stedet, der kan møde fysisk op og undersøge boligen på vegne af ikke-fastboende boligejere. Når en boligejer bor fast i et andet land end Spanien, kan vedkommende ikke altid være til stede, hvis der skulle opstå et akut problem.
En ejendomsadministrator kan derfor tage sig af opgaver relateret til boligen, såsom:
- Kommunikation med lejere
- Kommunikation med banken, advokat eller en såkaldt gestor (som man siger på spansk)
- Sikring af alarmsystem og andre sikkerhedsforanstaltninger
- Håndtering af ubudne gæster såsom skadedyr
- Håndtering af akutte problemer
- Håndtering af andre opgaver relateret til vedligeholdelse af boligen, som kræver fysisk tilstedeværelse og/eller kendskab til det lokale sprog og regler
Vi tilbyder inspektioner af din bolig på Solkysten på ugebasis, hver 14. dag eller på månedsbasis. Vi tjekker, at alt er som det skal være i dit hjem og sørger for at få troværdige og pålidelige håndværkere ud, hvis der er noget i boligen, der skal repareres eller vedligeholdes. Som et ejendomsadministrationsselskab sikrer LookHome MS, at din bolig holdes i den bedst mulige stand til, når du eller dine lejere ankommer til boligen på Costa del Sol.
2) Hvad er property maintenance?
Property maintenance er vedligeholdelse af en bolig og en vigtig del af en property managers ansvarsområder. Eftersom ejerne, der har en feriebolig eller investeringsbolig på Solkysten, ofte befinder sig i et andet land, kan det være meget frustrerende og bekymrende, hvis der opstår et problem.
Boligejerne vil ikke altid kunne være til stede, og dermed kan man nemt føle sig magtesløs, hvis man støder på problemer med boligen. Dertil kan nogle problemer vokse sig store hurtigt og ende med at koste mange penge, hvis de ikke bliver reparereret med det samme. Det er derfor afgørende at have en ejendomsadminstrator på stedet, der kan tjekke op på boligen og sørge for vedligeholdelse samt hurtig reparation af ejendommen.
Property maintenance kan involvere, men er ikke begrænset til:
- Ødelagte hårde hvidevarer
- Uønskede skadedyr
- Vandinfiltration, fugtskader og svamp
Vi forstår, hvor vigtigt det er at passe godt på dit hjem. Af den årsag arbejder vi med dygtige håndværkere og fagfolk, der er eksperter inden for deres felt. Vores samarbejdspartnere er pålidelige, kompetente og troværdige virksomheder, som vi har anvendt til mange af vores danske kunder på Solkysten.
3) Hvordan foregår key holding på Costa del Sol?
En vigtig opgave for enhver ejendomsadministrator er at passe på nøglerne til boligen. Dette indebærer at have en kopi af boligejernes nøgler for at kunne komme ind i ejendommen, når ejerne ikke selv har mulighed for det. Formålet med dette er at udføre alle ovennævnte opgaver relateret til property management og property maintenance.
Det vil typisk være ejendomsadministratorens opgave at åbne og lukke døre til boligen samt aktivere/deaktivere alarmer, hvis der kommer nye lejere eller hvis der skal udføres renoveringer eller vedligeholdelse af ejendommen såsom rengøring, poolrensning, havearbejde og lignende.
Uanset om du ejer en villa, et rækkehus eller en lejlighed låner du sandsynligvis ikke bare nøglerne til din elskede bolig ud til hvem som helst. Nøgleopbevaring er en tillidssag. Derfor er det en vigtig del af den måde, vi arbejder på hos LookHome MS.
Vi forstår godt, at det kan være grænseoverskridende at overrække nøglerne til dit hjem til andre. Vi betragter det også som ære, at så mange boligejere vælger at give os deres tillid – og vi gør alt hvad, vi kan for at leve op til det ansvar, der følger med. LookHome MS fungerer som din ven og troværdige partner på Solkysten.
Vi hjælper dig, uanset om du har brug for én til at passe på dine husnøgler eller være mellemmand, og således stå for kommunikationen med dig og spanske leverandører, såsom flyttefirmaer, banken, håndværkere, internetleverandører m.m. Du kan forvente løbende opdateringer og god kommunikation på dansk, engelsk, fransk og spansk, når LookHome MS er involveret.
4) HHvordan kommer man i gang med boligrenovering på Solkysten?
Overvejer du at renovere din bolig enten ved at lave små forbedringer eller større renoveringsprojekter, der kan bidrage til at øge værdien på din bolig i fremtiden?
Det kan være svært at finde ud af, hvordan du kommer i gang med boligrenovering, når du er i et fremmed land. Hvem skal du kontakte? Kan du kommunikere med dem? Og hvordanfungerer tingene i Spanien?
Du vil nok opleve, at processerne, kommunikationen og arbejdsmetoderne foregår på en lidt anden måde på Solkysten i Spanien end du er vant til hjemme i Danmark. Det er vigtigt at have kendskab til de lokale love og regler, prisniveau, leverandører, materialer, håndværkere og meget mere. For ikke at nævne spanske sprogkundskaber.
For at renovere din bolig på Costa del Sol på bedst mulige vis, skal du først og fremmest finde de rette folk at samarbejde med. Dette er nemmere sagt end gjort.
Men for at du ikke skal starte fra bunden, kan LookHome MS hjælpe dig med dit renoveringsprojekt. Vi sørger for det hele: dygtige og pålidelige samarbejdspartnere samt kommunikation med dem under hele processen og løbende opdateringer til dig på dansk eller engelsk – selv hvis du sidder hjemme i Danmark under renoveringen.
Det kan være udfordrende at renovere en lejlighed, et rækkehus eller en villa. Der kan hurtigt opstå uforudsete problemer og udgifter, så det er afgørende at være godt forberedt og have en property manager, der kan hjælpe dig med projektet og kommunikationen fra start til slut for at sikre et godt resultat.
5) Hvordan forbedrer du din spanske bolig?
Hvad er boligforbedringer? Måske du har set hashtagget #homeimprovement på de sociale medier med billeder og videoer af ejendomme, der får lavet nogle mindre ændringer som har en stor betydning for hvordan boligen fremstår.
Boligforbedringer kan være mange forskellige ting, der gør din lejlighed eller dit hus bedre, større, mere moderne eller mere i overensstemmelse med din personlige smag.
Det kan være, at et større eller mindre renoveringsprojekt betyder, at du vil føle dig mere hjemme i din bolig – hvilket vil gøre dig gladere og mere tilpas i din feriebolig på Solkysten.
Forbedringer af din spanske bolig kan inkludere:
- Nye lister i dine vinduer
- Udskiftning af persienner
- Generel modernisering af din bolig med f.eks. nye møbler
- Maling af døre og/eller vægge
- Køkkenrenovering
- Renovering af et gammelt badeværelse
- Polering af gulve
- Udskiftning af fliser
- Udskiftning af det gamle klimaanlæg
Uanset hvordan du ønsker at forbedre din ejendom, står vi klar til at gøre dine drømme til virkelighed. Vi tilbyder handyman ydelser og renovering af din bolig på Costa del Sol.
6) Har du brug for hjælp til kommunikationen med spanske virksomheder?
Dine basale ønsker og behov er som regel nemt at få dækket i Danmark, hvor du kender sproget, lovene og kulturen, men det er ikke altid let som en leg, når du befinder dig i et fremmed land som Spanien. Det er måske kun et par timer i fly fra Danmark, men på trods af afstanden fungerer mange ting lidt anderledes på f.eks. Solkysten i Andalusien.
Har du brug for hjælp til oprettelse af en spansk bankkonto eller opsætning af internet i dit hjem? Eller måske hjælp til at kommunikere med din mobiludbyder, dit rengøringsfirma, din havemand eller andre spansktalende personer eller virksomheder?
Vi har været præcis, hvor du er. Vi kender til udfordringerne og ikke mindst frustrationerne. Så lad os hjælpe dig og gøre dit liv i Spanien lidt nemmere. LookHome MS tilbyder at være din mellemmand, formidler eller såkaldte intermediator på Costa del Sol. Vi taler spansk og kan hjælpe dig på engelsk, dansk eller fransk. På den måde undgår du at spilde dyrebar tid og energi med en forvirrende Google Translate-oversættelse og sjove fagter.
Jonathan har selv to ejendomme på Solkysten, og har på egen hånd oplevet proceduren og frustrationerne, der nogle gange følger med, når du køber og renoverer en bolig i et fremmed land. Han har boet i Spanien siden 2016 og han taler fransk, engelsk og spansk, så du vil være i trygge og kompetente hænder. Hvis du foretrækker kommunikation på dansk, kan du også komme i kontakt med marketing og management konsulent Line, der kan oversætte og viderekommunikere information på dansk til skandinaviske kunder.
LookHome MS har et stort netværk af samarbejdspartnere, som kan hjælpe dig med alt relateret til din bolig på Solkysten. Vores mål er at give dig ro i sindet, så du kan nyde din tid på Solkysten så meget som muligt.